Vellykkede nedrivninger starter med en grundig miljøscreening
Det er de færreste familier, der river mere end én bygning ned i løbet af deres liv. Derfor kan det virke omfattende at sætte sig ind i alle regler og love, samtidig med at man indhenter tilbud fra nedrivningsfirmaer og sørger for, at projektet skrider frem som forventet.
Hos Dansk Miljøkontrol hjælper vi mange hundrede familier et skridt nærmere deres nye drømmehus, hvert eneste år. Vores service er helhedsorienteret og vi er med på sidelinjen, indtil jeres grund er ryddet, og klar til opførelse af jeres nye bolig.
Hvis der skulle opstå bump på vejen, eller spørgsmål I ikke umiddelbart kan finde svar på, er vi aldrig længere væk end telefonen, eller en mail.
Hvad er miljøscreening/miljøkortlægning?
En miljøscreening er en undersøgelse for miljøfarlige stoffer i byggematerialer, der skal nedrives og bliver til byggeaffald. Man har igennem tiden brugt forskellige tilsætningsstoffer og overfladebehandlinger, med indhold af eksempelvis tungmetaller, asbest, og PCB, som både kan skade miljøet, og de folk der håndterer dem, eksempelvis i forbindelse med nedrivninger.
Miljøundersøgelsen er lovpligtig
Det har siden 2013 været lovpligtigt for bygherrer – private, offentlige og professionelle – at kunne gøre rede for indholdet af miljøfarlige stoffer i byggeaffald, med reference til den kommune bygningen befinder sig i. Kommunen skal bruge resultatet til at anvise affaldet til det rigtige modtageranlæg, ligesom nedrivningsfirmaer skal bruge det, så de kan håndtere nedrivningen på en måde, der tager hensyn til medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
Det er derfor ikke muligt at rive en bygning ned, eller foretage en større renovering lovligt, uden at screene for miljøfarlige stoffer først. Læs mere om lovgivning og miljøscreening her
Stikprøver af byggematerialer
I praksis foregår en miljøkortlægning ved at der udtages stikprøver af bestemte typer byggematerialer, som man ved kan indeholde miljøfarlige stoffer. Det kan være tungmetaller i maling, asbest i fliseklæber eller PCB i fugematerialer, med mere.
Vurderingen foregår under prøvetagningen, med udgangspunkt i viden om bestemte materialer, fra forskellige perioder. Alle prøver dokumenteres derefter med fotos og beskrivelser, til brug i miljørapporten.
Analyser og klassificering af miljøfarlige stoffer
Når prøverne er udtaget, bliver de sendt analyse på et godkendt laboratorie, der er akkrediteret til at foretage analyser, af præcis de stoffer byggematerialet måtte indeholde. Derefter foretages klassificeringen i henholdsvis rent, forurenet eller farligt affald, med udgangspunkt i gældende regler
Miljørapport for enfamilieshus
Når prøvetagningen og analyserne er udført og bygningsdelene er klassificeret, samles resultaterne med fotos af prøvestederne, i den lovpligtige miljørapport. Denne er udgangspunktet for det videre forløb med nedrivning og anmeldelse af affald til kommunen.
Vi anbefaler at få foretaget screeningen som det første, og at bruge miljørapporten til at indhente tilbud på nedrivning. På den måde vil tilbud fra nedrivningsfirmaer være uden unødige forbehold for miljøarbejde, og priserne nemmere at sammenligne. Læs mere om vores miljørapporter her.
Miljøscreening og kortlægning hos Dansk Miljøkontrol
Når I bestiller en miljøscreening af et enfamilieshus til nedrivning, inkluderer prisen altid:
- Kørsel på hele Sjælland
- Grundig gennemgang af bygningen og udtagning af nødvendige prøver
- Akkrediterede analyser
- Fyldestgørende miljørapport, leveret senest 6 hverdage efter miljøscreeningen
- Fast kontaktperson, med kendskab til jeres projekt
- Sparring i valg af nedrivningsfirma og gennemgang af indhentede tilbud
- Dialog med myndigheder, hvis det bliver nødvendigt
Og I kan tilkøbe:
- Tilsyn og kontrol af nedrivning og miljøsanering – uddannet arbejdsmiljøkoordinator
- Anmeldelse af affald
- Indhentning af nedrivningstilladelse
Hvad koster en miljøscreening?
Prisen for den lovpligtige miljøscreening er afhængig af bygningens alder og variationen i byggematerialer, da dette er afgørende for hvor mange prøver, det er nødvendigt at udtage, for at leve op til gældende regler for miljøscreening.
Det koster i gennemsnit Kr. 12.000 inklusive moms
Det koster i gennemsnit Kr. 12.000 inklusive moms at screene et typisk parcelhus, der ikke er renoveret for nylig. Vi tilbyder alle privatkunder prisloft på miljøscreeninger af enfamilieshuse og fritidsboliger, og kan sende et uforpligtende tilbud, så snart vi har jeres kontaktoplysninger og adressen på den bygning, det drejer sig om.
Praktiske forhold
For at vi kan udføre miljøscreeningen, skal vi have adgang til alle dele af bygningen. Hvis I gerne vil være der imens, er det selvfølgelig helt i orden. I kan også lægge en nøgle et aftalt sted, eller vi kan afhente den på vejen.
Hvis I stadig bor i bygningen, vil vi være særligt opmærksomme på at udtage prøver steder der ikke falder i øjnene, så vidt det er muligt, og at gøre rent efter os. Vi udtager 2-5 gram af hver materialetype, og laver ikke unødige destruktive prøver.
Det kan dog være nødvendigt i særlige tilfælde, hvis der eksempelvis er tale om sænkede lofter eller forsatsvægge.
I kan rekvirere et uforpligtende tilbud via vores kontaktformular, eller på telefon: 7060 5330
Miljøundersøgelser for professionelle
Ved større renoveringsopgaver og totalnedrivning af bygninger, bør miljøundersøgelsen være første led i kæden. Derfor er det en forudsætning for et vellykket projekt, at forarbejdet er fyldestgørende og dokumenteret på en måde der gør, at samtlige aktører kender grundlaget for, og omfanget af, det kommende miljøarbejde.
Vores rapporter indeholder kortlægning og klassificering af forurenede bygningsdele, og kan sammen med sagsspecifikke arbejdsbeskrivelser, bidrage til gennemsigtige tilbud, ved brug i udbudsmateriale.
Uanset karakteren af jeres nedrivnings- eller renoveringsprojekt, kan vi hjælpe jer med at afdække de projektspecifikke udfordringer I måtte have og tilbyde en ydelse, der er skræddersyet til jeres behov.
For professionelle tilbyder vi blandt andet:
- Miljøkortlægning i de tidlige projekteringsfaser
- Entydige arbejdsbeskrivelser til udbudsmateriale
- Arbejdsmiljøkoordinering (AMK P/AMK B)
- Tilsyn
- Afholdelse af workshops i miljøhåndtering, regler og procedurer
Vi anbefaler at supplere miljøundersøgelser ved større projekter med en digital 3D kortlægning, med markering af forureningskilder, mulighed for opmåling af forurenede bygningsdele og indhentning af tilbud på eksempelvis miljøsanering, uden fysiske og tidskrævende besigtigelser.
Opgaveeksempler
Madklubben
År: 2022
Opgave: Kortlægning af restaurant i Amager Centret
Kunde: DEAS A/S
Boliggården Helsingør
År: 2021
Opgave: Termografiske undersøgelser og radonkortlægning af rækkehuse, forud for helhedsrenovering
Kunde: Dominia A/S/ Boliggården
Hillerødgade afd.
År: 2022
Opgave: Rådgivning, arbejdsbeskrivelser, indeklimaundersøgelser
Kunde: Novozymes A/S
Kalundborg afd.
År: 2022
Opgave: Miljøkortlægning af produktionsanlæg
Kunde: Novozymes A/S
Linnésgade
År: 2022
Opgave: Kortlægning af 8 erhvervslejemål
Kunde: Fokus Asset Management A/S
Guldberg Skole
År: 2022
Opgave: Miljøkortlægning og destruktiv bygningsundersøgelse
Kunde: TRUST
Nørre Fælled Skole
År: 2022
Opgave: Miljøkortlægning og destruktiv bygningsundersøgelse
Kunde: TRUST
Filadelfia
År: 2021-2022
Opgave: Miljøkortlægning af 7 hospitalsbygninger, rådgivning, Matterport-kortlægning
Kunde: Privathospitalet Filadelfia
Undervisning
År: 2021-2022
Opgave: Undervisning i miljøarbejde på konstruktøruddannelsen
Kunde: Københavns Erhvervsakademi
Blågård Skole
År: 2021
Opgave: Miljøkortlægning og destruktiv bygningsundersøgelse
Kunde: TRUST
Boliggården Helsingør
År: 2021
Opgave: Fugtmålinger, skimmelundersøgelser og miljøkortlægning af rækkehuse, forud for helhedsrenovering
Kunde: Dominia A/S/ Boliggården
Fåborg Sundhedshus
År: 2021
Opgave: Miljøkortlægning, Matterport-kortlægning, rådgivning, koordinering
Kunde: Sparekassen Sjælland/Kullegaard Arkitekter
Sparekassen Skælskør
År: 2021
Opgave: Miljøkortlægning, Matterport-kortlægning, rådgivning, koordinering
Kunde: Sparekassen Sjælland/Kullegaard Arkitekter
Gl. Høbjergvej og Skimmedevej
År: 2021
Opgave: Kortlægning af bygninger inden nedrivning
Kunde: Banedanmark
Institutionen Klitten
År: 2021
Opgave: Miljøkortlægning inden nedrivning
Kunde: Søndergaard Nedrivning A/S
Pilehytten
År: 2021
Opgave: Miljøundersøgelse af bygningsdele, destruktive undersøgelser af opbygninger. Kortlægningsprojekt for genanvendelse af bygningsdele, Realdania Projekt
Kunde: Holbæk kommune/Dominia A/S
Svinninge Skole
År: 2021
Opgave: Miljøkortlægning, Matterport-kortlægning
Kunde: Holbæk Kommune
Sanering af smelteovne med asbestisolering
År: 2021
Opgave: Rådgivning, arbejdsmiljøkoordinering, undersøgelse for kontaminering, udarbejdelse af dokumentation
Kunde: NLMK Dansteel A/S, Frederiksværk
Søbæk Have, totalrenovering
År: 2020-21
Opgave: Miljøkortlægning, PCB-undersøgelser, kortlægning af forurenet jord, rådgivning i PCB-forsegling, arbejdsmiljøkoordinering
Kunde: Holbæk Kommune/ Kullegaard Arkitekter
Asbestkortlægning, Købmagergade
År: 2020
Opgave: Rådgivning i håndtering af asbest, prøvetagning, arbejdsmiljøkoordinering og mægling
Kunde: Hoffmann A/S
Radonundersøgelser, institutioner
År: 2020
Opgave: Radonkortlægning af 49 institutionsbygninger
Kunde: Lyngby-Taarbæk Kommune
Indeklimamålinger, institutioner
År: 2020
Opgave: Undersøgelse af PCB-indhold i indeluften, på 14 institutioner
Kunde: Lyngby-Taarbæk Kommune
Det Gule Hus
År: 2020
Opgave: Miljøkortlægning af bygning med 4 lejemål og garageanlæg
Kunde: Hillerød Kommune
PCB-kortlægning, Vejlegårdsparken
År: 2019
Opgave: Undersøgelse af PCB-indhold i indeluften i lejligheder, efterfølgende indtrængningsprøver
Kunde: CEJ Ejendomsadministration
Miljøundersøgelse, Tietgensgade
År: 2019
Opgave: Miljøkortlægning af forurening i røggas kanaler
Kunde: HOFOR
Holbæk Stadion
År: 2019
Opgave: Miljøkortlægning og afgrænsning af jordforurening
Kunde: Holbæk Kommune
Skolen På Strandboulevarden
År: 2019
Opgave: Miljøkortlægning af 2 bygninger, forud for projektering
Kunde: TRUST
Holbæk Svømmehal
År: 2019
Opgave: Miljøkortlægning af bygning og forurenet jord, forud for nedrivning
Kunde: Holbæk Kommune
Miljøkortlægning
År: 2018
Opgave: Miljøkortlægning af 6 landbrugsejendomme til nedrivning, forud for opførelse af vindmøllepark
Kunde: European Energy A/S
Siden 2013 har det været lovpligtigt at undersøge forekomst af miljøfarlige stoffer ved nedrivninger, renoveringer der skaber byggeaffald. Lovkravet findes i affaldsbekendtgørelsen, samt i Forvaltningsgrundlaget for Bygge -og Anlægsaffald. Lovkravet gælder for private, virksomheder og offentlige bygherrer.
Når en bygning enten skal rives ned eller renoveres, har man derfor som bygherre pligt til at foretage en miljøundersøgelse – også kaldet en miljøscreening – for miljøfarlige stoffer.
Gennem tiden har der været anvendt forskellige typer byggematerialer, hvor man for at opnå en bestemt effekt – såsom styrke, elasticitet, isolerende eller brandhæmmende egenskaber – har anvendt stoffer, der siden har vist sig at være miljø- eller sundhedsskadelige og ofte begge dele på samme tid.
Myndighedskravet om miljøscreening har til formål at sikre, at miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra det byggeaffald, der opstår ved nedrivningen, eksempelvis PCB, asbest, tungmetaller og PAH-forbindelser, ikke ender i naturen. Dermed undgås det, at stofferne ophobes i økosystemet til skade for både mennesker, dyr og planter.
En miljøscreening er også med til at sikre arbejdsmiljøet for de sanitører, der udfører nedrivning og miljøsanering, så de ved, hvad de risikerer at blive eksponeret for. Således kan sanitørerne tage de nødvendige forholdsregler ved håndtering af byggeaffald og tage hensyn til både sikkerhed og sundhed.
Sidst, men ikke mindst, er en grundig miljøscreening og en udførlig miljørapport med til at sikre, at resten af forløbet med miljøsanering, nedrivning og godkendelse hos den kommune, bygningen befinder sig i, går problemfrit. Det gør det samtidig muligt at indhente tilbud på nedrivning og miljøsanering uden unødige forbehold.
Kontakt os for uvildig rådgivning -og pris på din opgave
Miljøscreening i praksis
Inden vi udfører selve screeningen, starter vi altid med en gennemgang af bygningens historik og indhenter tilgængelige oplysninger om eksempelvis byggeår, byggematerialer, ombygninger og løbende renoveringer.
Når vi senere ankommer til den bygning, der skal screenes, starter vi med at gennemgå bygningen og udpeger de materialer, der skal tages prøver af.
Vi leder blandt andet efter:
- Ind- og udvendig maling, der kan indeholde PCB og tungmetaller
- Termoruder, der kan indeholde PCB eller klorparaffiner
- Væg- og gulvfliser og klæber, der kan indeholde asbest og tungmetaller
- Gulvlak, der kan indeholde PCB og tungmetaller
- Linoleum/vinyl og klæber, der kan indeholde PCB, asbest og tungmetaller
- Sod fra skorstene, der kan indeholde PAH- forbindelser
- Rørisolering, der kan indeholde asbest
- Tagpap, der kan indeholde asbest og PAH- forbindelser
- Tagplader, der kan indeholde asbest
Efter identificeringen af de screeningspligtige materialer udtager vi de nødvendige prøver og dokumenterer løbende prøvestederne med fotos og labels.
Derefter er den praktiske del af opgaven slut.
Når prøverne er analyseret på et akkrediteret laboratorium, har vi de data, der skal bruges for at påvise forekomsten af miljøfarlige stoffer og klassificere det affald, der opstår ved. Resultaterne danner sammen med fotos af de bygningsdele, der er udtaget prøver af, grundlaget for vores miljørapport.
Anmeldelse af byggeaffald
Når miljøscreeningen er udført, prøverne analyseret og bygningsdelene klassificeret som rent, forurenet eller farligt affald, skal mængden af hver enkelt type udregnes og affaldet anmeldes til den kommune, bygningen befinder sig i.
Denne del af arbejdet vil som regel blive varetaget af det valgte nedrivningsfirma. Men ved mindre nedrivninger, eksempelvis af simple sommerhuse, skure eller garager, kan man som bygherre selv stå for affaldsanmeldelsen. Det kan dog kræve en del tålmodighed, hvis man ikke har prøvet det før.
De fleste kommuner i Danmark bruger en af portalerne bygningsaffald.dk eller Byg og miljø, hvor man online kan uploade miljørapporten, og angive det affald der bliver genereret ved nedrivningen.
Det er en fordel at have alle relevante oplysninger parat inden man begynder indtastningen, herunder:
- Bygningens adresse
- Bygningens matrikelnummer
- Bygningens opførelses år
- Hvilket firma der står for nedrivningen
- Hvem der transporterer byggeaffaldet
- I hvilken periode arbejdet pågår
- Hvem der er bygherre
- Hvilket modtageranlæg affaldet skal til (her kan man også vælge at lade kommunen anvise)
Man skal desuden have et godt estimat af mængden af affaldet, beregnet som vægt, for hver fraktion. Det er ikke nødvendigt at ramme 100 %, men kommunen vil altid vurdere om den angivne mængde ligger inden for det der er forventeligt for den nedrivning der er i gang, med udgangspunkt i miljørapporten.
Efter anmeldelsen har kommunens miljøafdeling 14 dage til at anvise affaldet, hvorefter nedrivningen og eventuel miljøsanering kan begyndes.
FAQ om Miljøscreening
Miljøscreening og pris - hvad koster miljøscreening?
Når man prissætter en miljøscreening, er prisen afhængig af flere ting. Eksempelvis bygningens alder, hvilke materialer der er blevet anvendt og i sidste ende, hvor mange prøver der skal tages og, hvor mange analyser der skal udføres i disse.
For nyere bygninger, eller bygninger renoveret efter år 2000, vil antallet af analyser ofte værre lavere, da mange af de miljøproblematiske er blevet udfaset løbende.
For et almindeligt parcelhus opført i tiden frem til start 1980´erne, vil prisen typisk være omkring kr. 12.000, inklusive moms, for en miljøscreening til nedrivning.
Miljøscreening eller miljøkortlægning?
Der er forskel på hvilke begreber der bliver anvendt af forskellige kommuner og aktører, når det handler om miljøundersøgelser af bygninger, forud for nedrivning eller renovering – og hvad begreberne dækker over. Det kan forvirre når man prøver at sætte sig ind i emnet.
Affaldsbekendtgørelsen skelner mellem miljøscreening, som den indledende bygningsgennemgang for at vurdere behovet for prøvetagning, og miljøkortlægning, som prøvetagning, analyser og rapport med resultater. Når man indhenter tilbud på miljøundersøgelser, vil man ofte møde begrebet miljøscreening, som dækker over det samme som i affaldsbekendtgørelsen betegnes som en miljøkortlægning.
En tommelfingerregel er, at så snart der bliver udtaget prøver og udarbejdet en rapport efter gældende retningslinjer, er kravet til miljøundersøgelsen opfyldt – uanset betegnelsen.
Miljøscreening og lovkrav
Kravet om miljøundersøgelser af bygninger har til formål at sikre at miljøskadelige stoffer ikke havner i miljø- og vandmiljø og, at de mennesker der kommer i kontakt med forurenet byggeaffald, kan tage de rigtige hensyn, i forhold til sikkerhed og sundhed.
Lovgrundlaget for miljøscreening kan findes i affaldsbekendtgørelsen, i forvaltningsgrundlag for Bygge- og anlægsaffald (for Sjælland), ligesom der findes en række vejledninger for sanering og håndtering, af de miljøfarlige stoffer der måtte være.
Kan man selv lave miljøscreening?
I teorien kan man godt selv udføre en mindre miljøscreening, hvis man har sat sig ind i hvad der skal tages prøver af, hvilke stoffer de skal analyseres for og hvilke grænseværdier der er, indenfor hvert parameter og har en aftale med et laboratorium.
For de fleste der ikke arbejder med sådan noget til dagligt, vil der dog være rigtig meget at sætte sig ind i, og man vil skulle skrive en rapport kommunen skal godkende og, som lever op til gældende standarder.
Tilbud på nedrivning af hus – det skal være på plads
Der er flere forhold der er vigtigt at være opmærksom på, når man indhenter tilbud på nedrivning af en bygning.
Det er som udgangspunkt altid bygherres juridiske ansvar at de lovmæssige krav bliver overholdt, både når det gælder sikkerhed og sundhed for de medarbejdere der udfører arbejdet – herunder gældende vejledninger for arbejde med risikostoffer, som eksempelvis asbest, tungmetaller og PCB- samt for at bortskaffelsen af byggeaffaldet foregår efter kommunens regler, og dokumenteres i tilfælde af efterkontrol fra myndighederne.
Det er derfor ikke kun prisen man skal have for øje, men også at den virksomhed der skal stå for nedrivningen, tager hensyn til overnævnte forhold i deres tilbud, og nævner det i mails eller samtaler.
Man bør aldrig acceptere et tilbud der ikke forholder sig til miljøsanering, anmeldelse af affald eller til et tilbud fra en virksomhed, der ikke beder om en miljørapport, inden der indgås aftale om nedrivning.
Det er også vigtigt at forholde sig til eventuelle forbehold i de indhentede tilbud, som kan medføre, at den samlede slutpris bliver højere end forventet.
Med en udførlig miljørapport som baggrund for tilbuddet, bør de fleste forbehold kunne undgås og de indhentede priser vil være sammenlignelige. Der bør som udgangspunkt kun være forbehold i tilbud på nedrivninger af enfamilieshuse, hvis der er særlige forhold der gør sig gældende eller, hvis der er dele af bygningen, der ikke kunne miljøkortlægges ved prøvetagningen.
Vi anbefaler at indhente mindst tre tilbud på nedrivning, og hjælper altid privatkunder med at gennemgå dem hvis det ønskes, som en del af vores arbejde.
Dansk Miljøkontrol
Baldersbuen 29C 1. th.
2640 Hedehusene
Danmark
CVR: 39151391
Åbningstider:
Man -fre: 08:00 – 16:00