Hvis du står foran en nedrivning af en bygning, eller dele af den, beliggende i Lyngby – Taarbæk Kommune, skal du overholde kommunens vejledninger, for bygge- og anlægsaffald og forudgående miljøundersøgelser af bygningsdele.
Som bygherre har man pligt til at dokumentere hvilke miljøfarlige stoffer der måtte være i det byggeaffald, der opstår ved projektet, så det sikres, at eventuelt miljøfarligt byggeaffald, bliver anvist til det rigtige modtageranlæg og ikke gør skade på miljøet.
Det betyder at du næsten altid vil få brug for professionel hjælp til at undersøge bygningens dele for miljøfarlige stoffer, inden opstart af projektet. Du skal helt konkret have udført en miljøundersøgelse, også kendt som miljøscreening og/ eller miljøkortlægning.
Lovgrundlag for miljøscreening og kortlægning
I Lyngby – Taarbæk Kommune er alle bygherrer underlagt de regler for screening, kortlægning og affaldsanmeldelse. Dette er beskrevet i affaldsbekendtgørelsen og gælder for alle kommuner i Danmark.
Retningslinjerne for kommunal praksis på området og for, hvilke byggematerialer der skal tages prøver af findes i Forvaltningsgrundlaget for bygge- og anlægsaffald, som er gældende for alle kommuner på Sjælland – og derfor også i Lyngby -Taarbæk Kommune.
Hvornår skal der udføres miljøkortlægning?
Lyngby – Taarbæk Kommune har krav til miljøundersøgelser, når følgende er opfyldt:
- Ved renovering af over 10 m2 bygning
- Der genereres 1 ton byggeaffald, eller mere.
- Der udskiftes termoruder fra perioden 1950-77, uanset antal
Kommunen har fokus på en lang række miljøproblematiske stoffer i byggematerialer, med det vil som oftest være følgende man finder:
- PCB – oftest i bløde fuger, gulvbelægninger og maling
- Klorparaffiner – oftest i bløde fuger og vinylgulve
- PAH – forbindelser – oftest i tagpap, sokkelmaling og fugtsikring
- Asbest – oftest i tagplader, rørbøjninger og fliseklæber
- Tungmetaller – oftest i maling
Du kan læse om miljøfarlige stoffer i byggeaffald, og i hvilke bygningsdele de oftest findes her.
Kortlægning og miljørapport
I praksis foregår kortlægningen ved at der udtages prøver af relevante bygningsdele, som derefter analyseres for de relevante stoffer. Resultaterne danner, sammen med fotodokumentation af prøvestederne, grundlag for den lovpligtige miljørapport.
Når du har modtaget denne, er du klar til næste skridt. Du kender omfanget af forureningen i bygningen, som er klassificeret i rent, forurenet og farligt affald, og kan derudfra indhente tilbud på nedrivning og miljøsanering, og ikke mindst, anmelde affaldet til Lyngby-Taarbæk kommune.
Anmeldelse af byggeaffald
Anmeldelse af byggeaffald foregår ved at man uploader miljørapporten, indtaster mængden af affald fra de forskellige bygningsdele og hvorvidt affaldet er klassificeret som rent, forurenet eller farligt, på kommunens online portal.
Når dette er sket, har kommunens sagsbehandler op til 14 dage, til at anvise affaldet til det modtageranlæg, der bedst kan håndtere den type affald der er indtastet.
Det vil tit være nedrivningsfirmaet der anmelder byggeaffaldet, da de har den nødvendige praksiserfaring, og ofte selv transporterer affaldet. I anmeldelsen angives et estimat, mens den præcise mængde findes, når affaldet afleveres på modtageranlægget
I Lyngby – Taarbæk Kommune skal man anvende portalen Byg & Miljø ved anmeldelse af byggeaffald. Bemærk at log in kræver NemID.
Pris på miljøscreening i Lyngby
Dansk Miljøkontrol er fast leverandør til Lyngby-Taarbæk kommune, og vi har hands-on kendskab til praksis hos sagsbehandlere og ved, hvad kommunen har særligt fokus på, i sager om nedrivning og bortskaffelse af byggeaffald.
Miljøscreening af et enfamilieshus i området koster i gennemsnit cirka 12.000 kroner inklusive moms – men der kan være variationer i eksempelvis byggematerialer og opførelsesår der gør, at prisen kan svinge en smule.
For at få et tilbud med prisloft, skal du bare sende os adressen på den bygning det drejer sig om, sammen med dine kontaktoplysninger, ved hjælp af formularen herunder.
Grænseværdier for byggeaffald – Lyngby-Taarbæk Kommune
Få en erfaren rådgiver på din opgave
Dansk Miljøkontrol
Baldersbuen 29C, 1 th.
2640 Hedehusene Danmark
CVR: 39151391
Tlf.: 7060 5330
Åbningstider
Mandag-fredag:
Kl. 8:00-16:00
Weekend og helligdage:
Lukket