Mange danskere omgiver sig med sundhedsskadelige stoffer i deres hjem uden at vide det.
Andre køber deres drømmebolig for bagefter at finde ud af, at der er PCB, asbest eller tungmetaller i konstruktionen, som påvirker familiens sundhed og velvære negativt. Det er i dag ikke et lovkrav at foretage en miljøscreening for miljøskadelige stoffer eller at udarbejde en miljørapport ved bolighandel.
Derfor er ansvaret køberens
Det hyppigst forekommende sundhedsskadelige stof er PCB, der blev brugt flittigt i byggematerialer i årene 1950-1977. I en kortlægning fra miljøministeriet fra 2013 blev det konkluderet, at dette galt for 73 % af én- og to-etagers boliger opført i perioden.
PCB ophobes i kroppens fedtvæv og har en halveringstid på flere år, hvilket betyder, at mængden af stoffet i kroppen vil stige støt, hvis man bor i et hjem med bygningsmaterialer, der indeholder stoffet og afgiver det til indeluften.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2013 et studie, der påviste, at kontinuerlig eksponering for PCB kan øge risikoen for adskillige sygdomme, herunder kræft.
Mest markant er påvirkningen af forplantningssystemet ved nedsat sædkvalitet, hæmning af fosterudviklingen og øget risiko for ufrivillig abort, grundet stoffets hormonforstyrrende egenskaber.
Uanset hvilke miljø -og sundhedsskadelige stoffer, du måtte mistænke din nuværende eller kommende bolig for at indeholde, tilbyder vi en trygheds-screening, der kan kortlægge eventuelle forekomster.
Vi står også gerne til rådighed med anbefalinger og gode råd til, hvordan I efterfølgende får fjernet de skadelige stoffer og dermed sikrer familiens sundhed.
Dansk Miljøkontrol
Baldersbuen 29C 1. th.
2640 Hedehusene
Danmark
CVR: 39151391
Åbningstider:
Man -fre: 08:00 – 16:00