Dansk Miljø Kontrol

Det er faktisk simpelt

Dansk Miljøkontrol startede med et ønske om at gøre miljøscreening og procedurerne omkring det forståelige og om at kunne levere en miljørapport, der lever op til myndigheder og nedrivnings firmaers krav og forventninger, uden at være pakket ind i unødige informationer og tungt fagsprog.

Vi servicerer det meste af Danmark fra vores base i Hedehusene og tilbyder ydelser i form af miljøscreening ved nedrivninger og renoveringer, udtagning af prøver til enkeltanalyser, rådgivning i sikkerhed og sundhed, regler og lovgivning samt procedurer ved nedrivning – til både professionelle og private.

Vores mål er at sikre miljøet ved at identificere miljø og sundhedsskadelige stoffer ved nedrivnings- eller renoveringsprojekter og igennem formidling af viden om håndtering og bortskaffelse af miljøfarlige stoffer i jord, bygninger og byggeaffald.

Vi er i dag en blanding af forskellige fag og personligheder med såvel akademikere, håndværkere som tidligere miljøsanitører på holdet.

Det giver os muligheden for at betragte en opgave eller en ny kundes situation fra flere vinkler og er en kæmpe fordel når vi gennemgår vores arbejdsgange for at gøre vores produkt endnu bedre.

Vores værdier

Vores arbejde er forankret i de 4 grundværdier, som er fundamentet i alle samarbejder og opgaver:

Faglighed: Vi forpligter os til at holde os opdateret på nye metoder, regler og procedurer og til at implementere dem i vores arbejde

Vederhæftighed: Det vi siger er det vi gør – ingen kunde må føle sig ført bag lyset!

Gennemsigtighed: Vi orienterer vores kunder om alt vedrørende deres sag – også hvis noget ikke går efter planen

Tilgængelighed: Vi skal være til at få fat på, selv når det går rigtig stærkt. Vi bestræber os på altid at svare på vore kunders forespørgsler, så hurtigt som overhovedet muligt.

Hvis I har spørgsmål, sidder vi klar til en uforpligtende samtale på telefon: 70 605 330.

Luk menu