Vores arbejde

Dansk Miljøkontrol har fokus på kunden og hjælper både private og virksomheder med miljøscreeninger. Vi assisterer desuden rådgivere og entreprenører med at holde budgettet, ved at levere konkret og overskuelig dokumentation til udbudsmateriale, samt rådgivning der gør det nemt at komme videre, ved at skabe overblik over jeres projekt.

Vores dokumentation er opbygget med skelen til alle aktørers arbejdsprocesser, hvilket gør det overskueligt at finde præcis den information eller de data man har brug for- uanset om man er rådgiver, tilbudsgiver, nedrivnings virksomhed eller privatkunde.

I kan forvente at blive mødt af et løsningsorienteret team med høj faglighed, respekt for jeres ekspertise, en rund tilgang til samarbejde samt viljen til at bistå jeres projekt med hvad det kræver, at hjælpe jer godt i mål – også når det skal gå stærkt.

Historien om Dansk Miljøkontrol

Da vi startede, var det med et ønske om at gøre miljøscreening og procedurerne omkring det forståelige og om, at kunne levere en miljørapport der lever op til myndigheder og nedrivnings firmaers krav og forventninger, uden at være pakket ind i unødige informationer og tungt fagsprog.

Det kom som en naturlig forlængelse af vores arbejde med miljøscreeninger også at tilbyde de ydelser, der ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med at identificere de miljøfarlige stoffer.

Vi tilbyder i dag komplet miljøservice ved nedrivnings- eller renoveringsprojekter, fra workshops i projekteringsfasen, arbejdsbeskrivelser til udbudsmateriale, arbejdsmiljøkoordinering, prøveboringer og analyser af jord samt øvrige miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeriet.

Vores ambition har lige fra starten været at sætte nye branchestandarder for service og fleksibilitet.

Det mål holder vi stadig fast i og det skinner igennem i alt vores arbejde. Vi er til at få fat på, klar til at hjælpe og holder det vi lover.

Den dokumentation vores kunder bestiller skal afleveres til tiden, og miljøarbejde udføres på aftalt tidspunkt.

Vi er meget opmærksomme på at vores arbejde ofte er først i kæden og at det kan betyde flaskehalse og ekstra omkostninger for vores kunder, hvis noget bliver forsinket.

Vores værdier

Vores arbejde er forankret i de 4 grundværdier, som er fundamentet i alle samarbejder og opgaver:

Faglighed: Vi forpligter os til at holde os opdateret på nye metoder, regler og procedurer og til at implementere dem i vores arbejde

Vederhæftighed: Det vi siger er det vi gør – ingen kunde må føle sig ført bag lyset!

Gennemsigtighed: Vi orienterer vores kunder om alt vedrørende deres sag – også hvis noget ikke går efter planen

Tilgængelighed: Vi skal være til at få fat på, selv når det går rigtig stærkt. Vi bestræber os på altid at svare på vore kunders forespørgsler, så hurtigt som overhovedet muligt.

Hvis I har spørgsmål, sidder vi klar til en uforpligtende samtale på telefon: 7060 5330.